Fiskeguiden Ove Johansson var forleden ude med sin båd fra Hällekis i jagten på flotte laks og ørred på Sveriges største sø – Vänern, hvor også en del danske trollingfiskere tager hen efterhånden.

– Der var ret godt vejr og fiskeriet ligeså. Klokken 11 kommer det første hug på downriggeren, som bliver fisket i 10 meters dybde. Isak, som var dagens gæst, tog stangen og fightede en fin laks på 6,6 kilo.

– Hurtigt vendte vi båden og tog et træk hen over det samme område, som gav hugget fra den fine laks – og vupti havde vi en flot søørred på 6,2 kilo. Herefter døde fiskeriet desværre ud, men vi blev hængende i området, til det var tid til at tage ind.

Indlægget MASSIV TROLLINGLAKS FRA VÄNERN blev først udgivet på Fisk & Fri.