Et spændende og eksotisk rejsemål uden for Europa dukkede op iblandt de billige vinterrejser; Kap Verde! Kap Verde er en gruppe af øer, som ligger i Atlanterhavet 500 km. fra Afrikas vestkyst lige ud for Senegal. Flyveturen til Kap Verde fra Danmark tager omkring 6,5 time, men der kan flyves direkte fra Billund eller Kastrup uden mellemlandinger. En afbudsrejse kunne jeg finde til 4300 kr. inklusivt mad på flyveren, en kuffert, hotel, transfer fra lufthavnen til hotellet og morgenmad på hotellet! Dertil kommer naturligvis lommepenge, penge til mad og eventuel leje af bil, scooter eller cykel hvis man vil ud at se lidt på egen hånd.
I starten af december 2022 blev den danske vinter med sjap og 0 graders varme skiftet ud med 27 graders varme og sandstrande på øen Sal, som er en af de østligste øer på Kap Verde! Jeg fangede omkring 20 forskellige farvestrålende fiskearter i løbet af en uges ferie på Kap Verde. Turens første fiskeoplevelse fik jeg ombord på en lille træjolle…
Fra mit hotel i byen Santa Maria, tog det ikke mange minutter at gå ind til byens centrum. Her var der masser af restauranter, små butikker og andet byliv. Tæt på centrum kunne man også finde byens eneste bådebro. På broen sad mange lokale og rensede fisk, og her kunne man købe fisk til madding eller til aftensmaden. Ved broen var der også flere stande, hvor man kunne booke fisketure for lystfiskere. Det var muligt at komme med ud på en større båd for 100 euro, men jeg valgte at komme ud med en mindre jolle, det kostede 80 euro for en tur på 3 – 4 timer.
Bådturen startede fra bådebroen i Santa Maria. Herfra sejlede jeg som eneste passager sammen med kaptajnen ud på det turkisblå hav. Vi skulle fiske efter fisk ved bunden, så jeg monterede et af mine egne bundforfang og omkring 60 gram bly. Efter en kort sejltur kunne fiskeriet begynde, og krogene blev agnet med små stykker af frisk fisk. Turens første fangst var en enormt smuk papegøjefisk måske af arten Sparisoma frondosum. Efterfølgende fulgte et væld af flotte fisk, både arter som jeg før havde fanget, men også mange nye. Tre af fiskene fik jeg med mig hjem, bl.a. en flot og velsmagende Afrikansk påfuglebars (Cephalopholis taeniops). Om aftenen fik jeg fiskene tilberedt på en restaurant.
En enkelt tur på havet var ikke nok, og senere på ugen snakkede jeg med en fisker, som gerne ville tage en dansk lystfisker med på havet for at fiske. Denne gang gik turen ud fra en lille havn ved Pedra Lume. Fiskeren havde egentligt snakket om, at vi måske kunne fiske efter små tun, men da vejret var for dårligt til at sejle langt ud på havet, blev det til en tur, hvor vi skulle medefiske efter andre arter ved bunden. Vandet var roligt ved havnen, og bølgerne ikke specielt store, men efter kort tids sejlads, viste havet tænder. Bølgerne var 3 – 4 meter høje, og ofte blev der sprøjtet vand ind over båden, når den lille træbåd huggede igennem dem. Der skulle holdes godt fast i sædet hvor jeg sad, og jeg ville nok ikke have taget med på turen, hvis jeg havde vist hvor vild sejlturen ville være. De to lokale fiskere som jeg sejlede sammen med, virkede nu ikke så bekymrede, så det skulle jo nok gå det hele. Da vi nåede til fiskepladsen omkring en kilometer fra land og fik ankret op, var der lidt mere ro på båden, og der kunne nemt fiskes. De to lokale fiskere fiskede med håndliner, imens jeg fiskede med mit eget moderne grej. Der var masser af fisk på bunden, og jeg fik fornøjelsen af at få presset grejet lidt med en super velfightende almaco-hestemakrel (Seriola rivoliana) eller på engelsk almaco jack. Efter en lidt hektisk fisketur kom vi sikkert i land, og derefter fik jeg en guidet tur til den kendte turistattraktion Shark Bay, hvor man i knædybt vand kan gå rundt iblandt masser af små citronhajer eller på engelsk lemon shark. Desuden så jeg også den nærtliggende saltmine Salinas.
For 90 euro kunne jeg leje en MC scooter i 3 dage. Med den lille motorcykel en Aprilia SR125 kunne jeg hurtigt komme rundt på den forholdsvist lille ø. Det gav mig mulighed for at fiske flere steder, og jeg kunne også få set nogle af øens seværdigheder. I en lille havn ved Pedra Lume fangede jeg bl.a. monrovia-kirurgfisk (Acanthurus monroviae) og gaffelmakrel (Trachinotus ovatus).
Ved bådebroen i Santa Maria, var der også masser af småfisk at fange.
På YouTube havde jeg set videoer, hvor en lystfisker fangede mindre hajer fra en strand på Sal. En af hajerne fra videoerne var endda en hammerhaj, en super fed art at få fingrene i – altså ikke i munden på hajen. En fiskeguide fortalte mig, at man sagtens kunne fange hajer fra stranden lige ved Santa Maria, hvor jeg boede og han gav mig et spot, hvor han tit fangede hajer. Fiskeriet skulle være bedst om aftenen, så en af de første aftener på turen købte jeg noget fisk og blæksprutte til madding, og tog på strandtur ved 19 tiden, da det var blevet mørkt.
Hajens sagnomspundne gebis krævede jo nok et wireforfang, så jeg havde forberedt mig hjemmefra, og medbragt forskellige typer af wireforfang, som jeg plejer at bruge til geddefiskeriet i Danmark. Et gennemløbsforfang blev rigget til og agnet med et stykke hestemakrel.
Bølgerne ved stranden var ret kraftige, så det var med at holde linen stram, så der hele tiden var kontakt til agnen på bunden. Jeg havde naturligvis en pandelampe med på stranden, men når der var kastet ud, slukkede jeg lyset, og brugte udelukkende stangens bevægelser som bidindikator. Jeg mærkede lidt smånap, og agnen forsvandt også fra krogen nogle gange, indtil jeg mærkede noget mere konkret. 4 – 5 kraftige dunk, og så ellers ikke mere. Jeg ventede lidt, og da jeg ville kontrollere om der var agn på, var der noget tungt i den anden ende. Ind kom en meget særpræget fisk, som nærmest var rundt som en bold. En pletfinnet pindsvinefisk (Chilomycterus reticulatus) på omkring et kilo. Fisken er så vidt jeg ved giftig, så den blev forsigtigt afkroget med en lang tang. Den næste fisk der huggede ude i mørket var en muræne. En fisk på omkring 100 cm, som jeg ikke kender det præcise navn på.
Der blev lidt stille, men så skete der noget! Et kraftigt dunk i stangen, udløb i 3 – 4 sekunder, og så var linen slap! En stor fisk som formegentligt har været en haj, havde bidt mit wireforfang over. Jeg måtte lave et nyt forfang i mørket, og denne gang forsøgte jeg mig med en anden type wire. Lidt senere på aftenen skete det samme som tidligere. En stor fisk huggede på et stykke blækspruttearm, og få sekunder efter var wireforfanget raspet over. Det måtte være nok, og jeg pakkede rygsækken og gik hjem til hotellet.
De efterfølgende dage forsøgte jeg at skaffe noget kraftigere wireforfang, men der var ingen muligheder for at købe fiskegrej i byen, og en lokal fiskeguide fortalte mig, at det var svært at skaffe ordentligt fiskegrej på øen. På hotelværelset måtte jeg være kreativ, og ud af en blød type forfang, flettede jeg tre stykker wire sammen til et tykt stykke wire. En af de sidste aftener på turen tog jeg igen på strandtur om aftenen, igen væbnet med lidt forskellige fisk til agn og et forfang, som skulle holde lidt bedre, end de forfang som jeg tidligere havde fisket med. Fiskeriet gik bedre denne gang. Jeg fik ikke de helt store fisk på krogen, men to mindre hajer som måske har været mælkehaj (Rhizoprionodon acutus) kom en tur på land. Hajerne var op til 91 cm lange, og de fightede på trods af deres beskedne størrelse rigtigt fint. Næste gang må jeg få en af de store!