Så er det ved at være jul, og det betyder, at vi her på Fisk & Fri sætter punktum for 2024 og går offline for at holde jul med familie og venner. Tak for året der gik, hvor en hel masse entusiastiske lystfiskere har bidraget til at gøre fiskogfri.dk til Danmarks mest levende og opdaterede fiskeplatform, med alle deres spændende fiskehistorier ude fra vandene. 2024 var året hvor Fisk & Fris Facebook rundede 20.000 følgere, og vi har i år også startet en TikTok kanal, der indtil videre er oppe på knapt 2.300 følgere.
Vi glæder os til at se dig på fiskogfri.dk og vores sociale medier til næste år, men indtil da kan du roligt bruge juleferien på at gå på opdagelse i de mange spændende nyheder, artikler og videoer, du kan finde på fiskogfri.dk
Indlægget GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR: FISK & FRI HOLDER FERIE TIL 2. JANUAR 2025 blev først udgivet på Fisk & Fri.