Danske lystfiskere laver en masse frivilligt vandpleje-arbejde til gavn for fiskebestandene, og det arbejde skal styrkes. Derfor lancerer Lystfisker Danmark, som implementerer Den Nationale Strategi for Lystfiskeri, nu det landsdækkende projekt ”Flere fisk & mere frivillighed”. Projektet skal ledes af Rune Hylby (ovenfor), som er en fredelig bandeleder – især kendt for sit arbejde med den sjællandske grusbande.
– Der er en lang tradition i dansk lystfiskeri for frivilligt vandplejearbejde for at forbedre fiskebestandene og gavne biodiversiteten, siger Arne Kvist Rønnest der er projektchef hos Lystfisker Danmark. – Arbejdet nyder anseelse, og mange danskere hører om, hvordan grupper af frivillige mødes mange dage om året for at lave gydebanker og udlægge sten.
Indlægget FLERE FISK & MERE FRIVILLIGHED – BANDELEDER SKAL SKAFFE FLERE ØRREDER blev først udgivet på Fisk & Fri.