– Her i dag måtte jeg bare ud igen efter fladfisk inden fedtmøg og isinger besværliggør fiskeriet her i nordlige Øresund, fortæller Jesper Larsen. Til dagen havde jeg købt et helt kilo børsteorm oppe hos Lars i Tryggerdammen, hvor der også er bådudlejning.

– Uret ringede kl.04:30, og kl.06:00 havde jeg rigget til samt lå ude på dagens udvalgte spots. Og lad os bare være lidt beskedne og sige at den ramte jeg vist lige i røven. Der var konstant hug på hug på hug. Det var lige sådan en hektisk tur jeg havde håbet på med 195 stk fladfisk til mig ene mand i gummibåden. En meget stor dele af fiskene blev genudsat, hvilket var let med modhageløse kroge.

Indlægget FANTASTISK FLADFISKERI I DET NORDLIGE ØRESUND blev først udgivet på Fisk & Fri.