Dagene er nu så dejlig lange, at det er super let at nå en aftenstur efter diverse gøremål i løbet af dagen. Det udnyttede jeg for nylig til en lille aftentur, hvor jeg første var på vandet, da skyggerne så småt var ved at blive lange.
Alt var gået perfekt, næsten for let. Det hele kørte, intet var glemt, og turen ud til pladsen, som jeg havde udset mig, gik lynhurtigt på det næsten helt flade vand.
Min lille Westin ShadTeez Slim paddletail blev rigget til med et moving hook rig og to str. 10 kroge – og allerede efter et par hundrede meters søgning, fandt jeg en flot sekskilos sandart, der hang perfekt tre meter nede i vandet og så sulten ud. Agnen landede som den skulle 2-3 meter bag fisken, og jeg lå perfekt i den smalle transducerkegle, så agnen kunne dale smukt ned over ryggen på den og dukke op lige i synsfeltet på fisken 30 cm over dens snude. BANG – kort efter var dagens første sekser en realitet.
Indlægget EN PERFEKT SANDART I DET SIDSTE LYS blev først udgivet på Fisk & Fri.