– I går var jeg sammen med min gode ven på jagt efter en tyk og stor vintergedde, fortæller Carl Johannsen. – Det var et typisk vintervejr med en tung regn og kraftig vind.

– Den første halve time skete der ikke noget, men så smed jeg min døde skalle ind under en lang bro. Der står typisk et par gedder inde under og hygger sig i det varme vand. Jeg havde min bøjle slået over, da jeg så at min line, lige så stille begynde at løbe ud af hjulet. Bang så var den der. Gedden gav en god fight med nogle gode og store udløb, men vi fik den sikkert op på landingsmåtten. Den målte præcis 100 cm samt vejede 6,72 kg og den svømmede uskadt ud igen efter at vi havde taget et par hurtige fotos, slutter han.

Indlægget EN FLOT GEDDE UNDER BROEN blev først udgivet på Fisk & Fri.