– Det var to år siden, at Daniel og jeg sidst havde besøgt søen, fortæller Samuel Koi. – Sidst var det slut december, og vi havde fantastisk fiskeri med flere gedder imellem 90 – 100 cm. I år ville vi prøve at tage derop et par måneder for at se, om der var gang i gedderne og ikke mindst, hvordan søen så ud med grøde og åkander.

– Dagen startede klokken 04.30. Bilen blev pakket, og vi satte kursen imod søen. Da vi kom frem, var det et frustrende syn. Søen var fyldt med tæt grøde, som gjorde det næsten umuligt at fiske. Vi satte vores trofaste Sebile Magic Swimmer soft på, de er nemlig konstrueret, så grøden preller af på dem. Der gik ikke længe, før Daniel havde kontakt til den først gedde, men det var udfordrende fiskeri, da der kun var enkelte render og huller, som vi kunne fiske i.

– Efter frokost gik vi op i den anden ende af søen. Der var heldigvis en bred rende, hvor der ingen grøde var – yes, nu havde vi mulighed for at fiske ordenligt.

Indlægget 110 CM GEDDE PÅ TOPWATER FRØ blev først udgivet på Fisk & Fri.