For tre år siden på samme tid havde en gruppe initiativrige branchefolk indkaldt til stiftende generalforsamling for brancheforeningen – Dansk Lystfiskeri, som repræsenterer interesser for professionelle aktører inden for lystfiskerbranchen – fx grejbutikker, grossister, producenter, fiskeguides, opdrættere, formidlere og søejere.
I går – tre år efter – mødtes foreningen igen på fynske Broholm Slot for at afholde den årlige generalforsamling og gøre status over, hvad der er sket. Og det er faktisk ikke så lidt. Der er ingen tvivl om, at Dansk Lystfiskeri har givet ny energi til det danske lystfiskeri, genereret nye ideer – og katalyseret et endnu bedre og bredere samarbejde med interessenter samt ikke mindst myndigheder omkring det at skabe bedre fiskebestande til glæde for alle.
Blandt de forsamlede var politikeren Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, der – som du kunne læse i går på fiskogfri.dk – har taget et virkelig godt initiativ til at få flere af lystfiskernes vigtigste mærkesager hevet med ind og sat på dagsordenen…
Indlægget TRE GODE ÅR MED BRANCHEFORENINGEN DANSK LYSTFISKERI blev først udgivet på Fisk & Fri.