– Jeg har en god ven, der bor i udlandet, fortæller Allan Ansbjerg Knudsen. – Når han lægger vejen forbi Danmark, så sætter vi gerne en fisketur i kalenderen, og forleden morgen gik turen til Østmolen på Aarhus Havn.

– Vi stod tidligt op, og satsede på at møde makrellerne på deres morgentur langs molen, hvor de typisk indfinder sig klokken 5-8. Vejret var fantastisk med fuld sol og en let vind fra nordvest. Jeg fiskede med “Vietnamesisk sildeforfang” fra Aarhus Fishing Gear. Der er 12 kroge på forfanget!. Jeg deler det derfor i to, så der er 5-6 kroge, og sætter et 28g Savage Gear Seeker ISP blink i enden. De små kroge på forfanget kroger godt, og giver færre tabte fisk end de større kroge, som typisk sidder på makrelforfang.

Indlægget DAIWA OPEN 2025: MAKRELLER I ÅRHUS HAVN blev først udgivet på Fisk & Fri.