– Det her med rovfisk og livescope er en cocktail af rigtig mange elementer, som skal gå op i en højere enhed for at lykkes, fortæller Søren Frederiksen. – Først skal man naturligvis finde en fisk af den art, man nu er ude efter. Det lyder elementært, men i perioder kan det være svært at skelne mellem gedder, sandart, aborre, brasen og andre fredfisk, som i denne forbindelse er uinteressante.
– Dernæst skal båden placeres og fikseres 10-20 meter fra fisken i konkurrence med vind og bølger. Derfra bliver det “nemt” – nu skal agnen “bare” præsenteres i den rigtige afstand over og foran fisken (1 meter foran og en 1 meter over er sjældent helt galt) og fiskes hjem i det for dagen helt rigtige tempo mens transduceren løbende justeres så fisk og agn forbliver synlige på skærmen hele tiden.
Indlægget WESTIN CUP 2025: Sandart på Livescope – udfordrende, effektivt og vanedannende blev først udgivet på Fisk & Fri.